Hvor er Hornestien skiltet??

Seks bolte, seks møtrikker og det galvaniserede stativ; det er, hvad der er tilbage af skiltet ved indgangen til Hornestien, op mod kirken. Det skriver Horne Beboerforening i et opslag på Facebook.

Selvom det må have krævet en smule anstrengelse af afmontere det, går vi ud fra, at det er en fejl, og håber inderligt, at den eller de, der har lånt det, sætter det på plads eller lægger det, så byens grå mænd kan finde det – fx. på bordet i pavillonen på Det grønne hjørne.

For det koster desværre dyrt at lave et nyt. Og vi har så meget andet godt at bruge pengene på i foreningen. Lyder det fra Horne Beboerforening.

Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *