Så kom dagen hvor Isafold blev døbt i Hirtshals Havn. Se galleri og video.

Kl. 13.00 her søndag eftermiddag blev Isafold døbt på Hirtshals Havn. Selvom det blæste en kold vind var over 100 mødt op for at se dåben af Isafold. Bagefter var der lidt godt til maven samt åbent skib.

Inden dåben blev der holdt taler af Lise Bjørn Jørgensen og Karsten Mølgaard som driver Rederiet Isafold.

Derefter blev Isafold døbt som i kan se på videoen nederst.

Den nye Isafold er det første fiskeskib, som er bygget med elektrisk fremdrift, hvor både de to propeller og de elektriske spil er baseret på høj–effektive permanent magnet (PM) motorer. En batteripakke på 1.130 kWh, som sammen med fem medium speed diesel generatorer sørger for optimal kraftproduktion i enhver operation.

Skibet er 87 meter langt og 20 meter bredt, kan laste 3.700 kubikmeter pelagisk fisk som bl.a. sild, makrel, blåhvilling og tobis.

Tekst/Foto/Video: Hirtshals-avisen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *