SLUT I FORTUNA FREMTIDEN LIGGER I LIVERPOOL

Kamp nr. 136 i den grønne bluse blev den sidste kamp for Fortuna. 33-årige Camilla Kur Larsen med nummer 10 på ryggen spillede lørdag på Nord Energi Arena mod Sundby, og så pakkes Fortuna-tasken. En meget populær spiller på Nord Energi Arena følger sammen med sin datter, 4-årige Rose, efter manden, Brian Sørensen, til Liverpool, hvor han er cheftræner hos Everton, der spiller i fornemste engelske kvindeliga.

Camilla Kur har haft en strålende afrunding på karrieren i Fortuna. Efterårets grundspil indledte hun med hattrick mod sine gamle holdkammerater fra FC Nordsjælland. Kur scorede alle målene, da det blev til en 3-0-sejr i Hjørring.

Sidst på sæsonen har Kur været lettere skade i perioder, og er blevet skånet.

I karrieren, der har strakt sig over 15 år har Camilla Kur stillet op for de danske klubber Skjold, Brøndby, FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring.

Hun har og prøvet lykken uden for landets grænser. Det er i klubber fra USA, Italien og Norge.

-Nu skal jeg så se, om det også bliver til en klub i England, for jeg er ikke færdig med at spille fodbold, siger Camilla Kur.

– Vi holder jul på Sjælland og straks efter nytår rejser Rose og jeg med Brian til Liverpool.

Jeg har været i kontakt med nogle klubber, som er interesseret i at få fat i mig, og jeg kan også være interesseret i dem.

Men – der er jo tale om en større omvæltning, når vi flytter til England, så jeg skal i meget større omfang tænke på familien og ikke mindst Rose, der skal finde en ny børnehave!

Kilde: Fortuna Hjørring.

Foto: Hirtshals-avisen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *