Vendsyssel FF skuffede fælt og tabte til bundholdet

En kamp som startede skidt for hjemmeholdet allerede efter 2 min fik Emil Nielsen gult kort og det blev ikke bedre i det 7 minut da Luca Kjerrumgaard fra Nykøbing FC kunne bringe sit hold foran med 0-1. Et hjemmehold der spillede som om de var til træning, de kunne ikke finde hinanden og fejl på fejl blev det til. Vendsyssel FF kom dog til flere chancer i første halvleg. Mere ringe kunne det ikke blive da efter 32 min spil fik hjemmeholdets Emil Nielsen sit andet gule kort og derefter så rødt. En første halvleg som ikke var noget at skrive hjem om.

I anden halvleg var det som om Vendsyssel FF fik mere blod på tanden og de fik mere styr på spillet men lige meget hjalp det. Et par indskiftninger blev det også til for træner Henrik Pedersen. Wessam Abou Ali og Tiemoko Konaté kom på banen for måske kunne de sætte lidt mere fut i hjemmeholdet som også kom til flere chancer. I det 54 min kom Carl Lange til bolden og på en eller anden mystisk vis fik han den i mål til 1-1. Knap havde tilskuerne fået hænderne ned og sat sig tilbage på de kolde plastic stole før der igen var noget at klappe af. Ikke noget hjemmeholdets tilskuere og fans kunne klappe af men derimod udeholdet der bragte sig foran med 1-2 på et mål af Mathias Gehrt fra Nykøbing FC. Et Vendsyssel FF hold der skuffede fælt i denne kamp som altså endte 1-2 til Nykøbing FC i næste weekend gælder det den sidste udebane kamp i efterårssæsonen når Vendsyssel FF skal en tur til Fremad Amager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *