Solformørkelsen kunne også ses fra Hirtshals

Fra middagstid og frem til kl.13 kunne man flere steder i landet se en solformørkelse. Den kunne også ses fra Hirtshals det vender vi tilbage til. Men hvad er egentlig en solformørkelse??.

Månen kredser om Jorden i en bane, som er lidt skæv i forhold til Solens tilsyneladende bane hen over stjernehimlen. Den skæve månebane krydser Solens bane, ekliptika, i to punkter, og når Månen og Solen står i et af de to punkter samtidig, har vi en solformørkelse. Når Månen går forbi Solen har vi nymåne, så en solformørkelse kan kun ske når det er nymåne.

Den skygge som Månen kaster på Jorden er delt i to områder: En skyggeplet, hvorfra man ikke kan se solskiven – det er totalitetsområdet (umbra), og et større halvskyggeområde (penumbra). Hvis man står i halvskyggeområdet, ser man en delvis solformørkelse.

I Danmark var det i dag kun 37,3 procent af solen der blev dækket.

Nu tilbage til Hirtshals. Den lokale mester fotograf Arturs Pirazkov var her til middag klar med sit kamera på Kirkegade hvor han tog nogle flotte billeder af solen som vi har fået lov til at bruge. Du kan se dem her.

Tekst: Hirtshals-avisen.dk. FOTO: Arturs Pirazkov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *