Kirker skruer ned for varmen og slukker lyset

Offentlige bygninger skal spare på strømmen og varmen. Det gælder også i folkekirken, hvor menighedsråd på tværs af hele landet allerede nu følger Kirkeministeriets anbefaling om at skrue ned for varmen og slukke for ’unødvendig udendørsbelysning af facader’. Det skriver Folkekirken.

Folkekirken skal være med til at sikre, at der er energi nok til alle, så landet kommer sikkert gennem vinteren. Men det er også nødvendigt for kirkerne at spare. De tårnhøje priser på el, naturgas og olie kan nemlig slå bunden ud af budgetterne og påvirke mulighederne for at samles i folkekirken.

Derfor diskuteres der nu rundt om i kirkerne, hvor man kan spare, og hvad man skal prioritere, lyder det fra det landsdækkende projekt Folkekirkens Grønne Omstilling.

– Hvordan kan kirkerne sikre, at de stigende priser ikke æder budgettet, så det går ud over de vigtige projekter og aktiviteter, der var planlagt? Og kan man skrue ned for varmen i en kirke, uden at kirken og inventaret tager skade? Det er spørgsmål, der fylder meget i landets kirker lige nu, siger kommunikationsmedarbejder i Folkekirkens Grønne Omstilling, Tove Stausholm Krogsgaard.

Flere kirker har allerede valgt at slukke helt for varmen. Det gælder f.eks. i Bogense Provsti, hvor man har slukket for grundvarmen i de små landsbykirker, der kun er sparsomt i brug.

Folkekirkens varme- og energikonsulent har vurderet, at det er den billigste løsning, siger provst Keld Balmer Hansen.

– Erfaringstal viser, at vi kan spare 50-70 procent af energiforbruget, når vi slukker for grundvarmen i en kirke, der kun bruges en gang om ugen, og før har haft en grundvarme på 8 grader. Det svarer til, at vi alene i den ene kirke kan spare op til 40.000 kroner om året, siger provst Keld Balmer Hansen fra Bogense Provsti.

Kulturarven skal passes på

Men at slukke for varmen i en kirke er imidlertid ikke uden problemer. I et kirkerum er det helt afgørende at sikre den rette luftfugtighed, da det ellers kan medføre skader på kirkens kulturarv. For at bevare orgel, altertavle, kirkebænke og tekstiler skal luftfugtigheden helst ligge på 65-70 procent, og da hver kirke er forskellig, er der ikke én rigtig måde at gøre det på. Derfor skal man nøje overveje forskellige løsninger, siger varme- og energikonsulent Poul Klenz Larsen.

– Når temperaturen sænkes, stiger luftfugtigheden, og det er ikke godt for orglet i kirken, mens kalkmalerier vedligeholdes bedst med en vis fugtighed, siger varme- og energikonsulent Poul Klenz Larsen, der vejleder kirker i at spare på strømmen og samtidig passe på den kulturarv, som er gemt i kirken.

I Bogense Provsti har man investeret i mekaniske affugtere med bæredygtig selv-sluk-funktion. Affugterne estimeres til at koste omkring 5.000 kr. i strøm om året.

Kirker arbejder sammen

I Lolland-Falsters Stift er det energibesparende arbejde også i fuld gang. Biskop Marianne Gaarden har givet dispensation til, at gudstjenester fra den 1. oktober 2022 kan flyttes til lokaler, der i forvejen er opvarmet for at spare på energien. Det kan være konfirmandstuen, kapellet eller sognegården.

Der er også lagt op til, at kirkerne i det enkelte sogn kan samarbejde tættere, end de før har gjort. Frem til den 1. april 2023 er det nemlig muligt at slå gudstjenester sammen og lade det foregå i den kirke, der er billigst at opvarme og bedst egnet til formålet. Derfor tænkes der allerede nu i at arrangere transportmulighed for de kirkegængere, der får længere til kirke i vinterhalvåret – med undtagelse af juleaften og første juledag, hvor alt vil være, som det plejer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *