Nordjyllands Politi kan bekræfte over for Hirtshals-avisen.dk at have været til stede på Havnegade, 9850 Hirtshals, omkring kl. 02 natten til fredag den 30. september 2022. Her var en mand på stedet meget udadreagerende, også over for de fremsendte patruljer, hvorfor han blev sigtet for bl.a. hærværk og vold, herunder for overtrædelse af straffelovens § 119. Manden sprang på et tidspunkt i havnebassinet, og politiet rekvirerede assistance for at få ham reddet op. Manden blev tilset på Hjørring sygehus, og på baggrund af en lægefaglig vurdering blev manden efterfølgende tvangsindlagt til psykiatrisk behandling. Fortæller Nordjyllands Politi til Hirtshals-avisen.dk.
