Oplev NIARN på Skråen i Aalborg for kun 100 kr for en billet.

Niarn er genopstået fra de døde og giver koncert til Fredagsfesten på Skråen i Aalborg D. 26 aug-2022. Billetter købes ved indgangen fra kl 18. Koncerten starter kl 20.

Niarn: “Jeg vidste godt, at der var nogle stykker, der gerne ville se Niarn igen, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at efterspørgslen ville være så stor. Jeg er enormt beæret og en lille smule rundt på gulvet.”

Niarn bragede igennem i 2004 med sit debutalbum “Årgang 79”, der indbragte rapperen en guldplade. Debuten fulgte han op med den lige så store succes “Antihelt” to år senere.
Det medførte et liv i overhalingsbanen, der kom til en brat ende, da Niarn endte en tur på intensiv på grund af misbrug.

”Jeg kan stadig ikke leve som Niarn, men jeg kan sgu godt være ham for en aften og fejre hans eksistens med hans tilhængere.” Det gør han så heldigvis 26. august, så han og vi kan afslutte Fredagsfesten med et brag.

Foto : PR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *