Benfica mod FC Midtjylland i Champions League i aften kl 21 bliver ikke vist på kendte kanaler men du kan se den her

Der er pludselig godt nyt til rigtig mange fodboldinteresserede. I sidste øjeblik er der landet en aftale, der sikrer, at FC Midtjyllands Champions League-kamp ude mod det portugisiske storhold, Benfica, bliver vist i Danmark, nemlig på TV MIDTVEST’s hjemmeside, www.tvmidtvest.dk kl 21.00.

FC Midtjylland har for kort tid siden selv købt rettighederne til kampen. Og TV MIDTVEST stiller sin hjemmeside til rådighed for visning af kampen.

– Vi er super glade for, at det er lykkedes her i allersidste øjeblik at sikre, at vores fans kan se kampen. Det er en gave, som vi gerne vil give til vores mange fans, og vi er meget glade for, at TV MIDTVEST vil spille med, siger Jacob Jørgensen, der er kommerciel direktør i FC Midtjylland.

På TV MIDTVEST er der også glæde over udsigten til topfodbold i aften.

– Vi vil gerne hjælpe folk i vores landsdel med at se en kamp, der betyder meget for mange mennesker, så flest mulige folk kan se den live, fortæller programchef Kirsten Axelsen.

Kampen bliver kommenteret af TV MIDTVEST’s fodboldekspert, Dan Hirsch Sørensen.

Der er kampstart i Lissabon klokken 21.00, og signalet kan kun ses i Danmark på deres hjemmeside.’

Kilde: Tv Midtvest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *