Ny aktivitet i museumshaven ved Hirtshals Museum.

Netop nu er der fuld gang i sommeraktiviteterne i museumshaven. Her kan gæsterne bl.a. prøve at slå reb og lave dem til sjippetove eller langreb, man kan se, hvordan vådbindernes travle fingre bøder net, man kan prøve notgyngen eller klatre op i toppen af et af museets træer af klatrerebet. Lyder det fra Hirtshals Museum.

I år kan du også hver tirsdag i et hjørne af haven møde et nyt medlem på Haveholdet – Miira. Hun elsker kreative sysler, så hos hende kan du lave dit eget strandbillede af forskellige ting fra stranden. Miira har alle de ting klar, som skal bruges til at lave et flot billede, så kig forbi museumshaven i Hirtshals og slå kreativiteten løs.

Hver onsdag og torsdag får museet desuden besøg af de dygtige pileflettere, der arbejder i haven og har et udvalg af varer med, som de sælger. Det kan være kurve, uroer, ophæng og foderbrætter.

På Hirtshals Museum står personale såvel som frivillige klar til at tage godt imod museets gæster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.