Gode henvendelser angående alvorligt overfald i Aalborg

Vi har nu, takket været flere gode henvendelser fra offentligheden, identificeret den mand, som vi mistænker for at stå bag alvorlig vold mod et 17-årigt offer i Aalborg i weekenden, og som vi efterlyste i pressen i går og her på Facebook.

Der er, oplyser efterforskningsleder og politikommissær Kenneth Rodam, tale om en 24-årig mand, der stammer fra det midtjyske område.

”Vi har været ude for at lede efter ham på flere adresser, hvor vi mener, at han kunne opholde, men indtil videre er det ikke lykkedes for os at lokalisere ham og få ham anholdt. Jeg vil derfor stærkt opfordre ham til at melde sig – så han forklare sig til sagen,” siger Kenneth Rodam, der i næste åndedrag retter en stor tak til de borgere, der henvendte sig med relevante informationer:

”Via vores offentlige efterlysninger i pressen fik vi hurtigt mistænktes identitet fastslået, så vi nu kan få mulighed for at stille ham til regnskab for sine handlinger. Tak til borgerne for hjælpen i sagen.”

𝗟𝗲𝗱𝗲𝗿 𝗼𝗴𝘀å 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿 𝘁𝗼 𝗮𝗻𝗱𝗿𝗲 𝗽𝗲𝗿𝘀𝗼𝗻𝗲𝗿

Politikommissæren tilføjer, at politiet stadig leder efter de personer – en kvinde og en mand – som den mistænkte var i følgeskab med på tidspunktet for overfaldet.

”De skal afhøres til sagen, så deres rolle før, under og efter kan afklares,” slår Kenneth Rodam fast.

Informationer i sagen skal gå til os på telefon 114.

Endnu en gang tak for hjælpen til alle. Lyder det fra Nordjyllands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.