Tall Ships Races 2022 slutter af i Aalborg med et brag af en folkefest

The Tall Ships Races en kapsejlads, som finder sted mellem forskellige havne verden rundt hvert år. Sejladsen organiseres af Sail Training International. 

Traditionen startede i 1956, og formålet var at samle fuldriggere til en sejlbegivenhed. Siden er The Tall Ships Races er vokset i omfang og popularitet. I dag deltager skibe fra over 30 forskellige nationer, og mødet mellem nationer er blevet et vigtigt element i The Tall Ships Races. 

Skibene er inddelt i fire klasser (A, B, C og D). Vinderen af kapsejladsen fra hver klasse kåres ikke blot på baggrund af hurtighed. Det mest prestigefyldte trofæ går til skibet, som har været bedst til at fremme forståelse og relationer blandt de deltagende nationer. 

Sail Training International

Sail Training International er en velgørende organisation, hvis formål er uddannelse og udvikling af unge mennesker af alle nationaliteter, religiøse og sociale baggrund gennem sejltræning. 

Organisationen består af sejltræningsorganisationer fra Australien, Belgien, Bermuda, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Indien, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Sydafrika, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Ungarn og USA. 

Det forventes at ca. 40 af verdens smukkeste sejlskibe, 1.500 besætningsmedlemmer og 750.000 gæster besøger Aalborg, når byen er sluthavn for The Tall Ships Races 2022. 

I forbindelse med The Tall Ships Races 2022 indrettes havneområderne på begge sider af fjorden som “festplads” med servicefaciliteter for skibenes besætninger og publikum. 

Sejlskibene vil være hovedattraktionen, og oplevelsesmulighederne suppleres med musikalske og kulturelle oplevelser for hele familien. 

GRATIS KONCERTER I AALBORG OG NØRRESUNDBY

The Tall Ship Races strækker sig over flere dage og er spækket med arrangementer. Dagene byder bl.a. på eventområde med forskellige aktiviteter, åbent skib på de flotte sejlskibe og ikke mindst koncerter og musikalske oplevelser for enhver smag. På både Aalborgs og Nørresundbys havnekaj kan du, i den friske Limfjordsbrise, blandt andre opleve Tobias Rahim, Ericka Jane, Muleskinners, Poul Krebs, Calby, Coast (UK), Johnny Madsen, Birthe Kjær, Dodo & the Dodos og – årets hovednavn – TV2.

Dertil følger også parader og rig mulighed for at snakke med besætningerne og høre mere om de store udenlandske sejlskibe, når aalborgenserne og andre besøgende i Aalborg inviteres indenfor i de verdensomsejlende kahytter.

AKTIVITETER FOR BØRN TIL THE TALL SHIP RACES

Hvem er skurken? Er det fodboldtossen Ronni Roligan, jagtprinsessen Hanne Riffel eller danseslynglen Dane Steffan? Dét er det store spørgsmål, når mesterdetektiven Kristian fra Ramasjang Mysteriet inviterer publikum til at opklare sjove mysterier. Det bliver endvidere et festligt show når Motor Mille, iført sin buksedragt og pilotbriller, levere sang, dans og ballade i rigelige mængder.

AALBORG SÆTTER DANMARKS REKORD I FYRVÆRKERI

Det bliver også et brag af en afslutning, når himlen over Limfjorden bades i farver: Snyd ikke jer selv for den unikke oplevelse, når The Tall Ship Races igen i år sætter rekord for Danmarks Største Fyrværkeri på himlen over Limfjorden.

De aalborgensiske festligheder har førhen sat danmarksrekord med det store fyrværkeri som kulmination på værtskabet i 2019; og dette års værtskab er ingen undtagelse. Når Aalborg for sjette gang er vært for den store internationale kapsejlads for sejlskibe, er der allerede nu planlagt et endnu større og flottere fyrværkeri som afslutning på eventet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.