Foredrag med Stig Tøfting.

HISTORIEN OM DEN ÅRHUSIANSKE PLÆNEKLIPPER

Fredag den 24. juni spiller DBU´s Old Boys Landshold en opvisningskamp mod Bangsbo Freja.

Stig Tøfting er med på landsholdet, men det er lykkedes Bangsbo Freja, at få Stig Tøfting lidt tidligere til klubben, hvor han kan holde et foredrag om hans liv, der tager udgangspunkt i hans selvbiografi NO REGRETS.

Desuden er NO REGRETS lige blevet opført på Århus Teater for fulde huse

LOD ALDRIG ET STRÅ STÅ

Hvad sker der, når ens største hemmelighed bliver afsløret i et sladderblad? Når en barndomstragedie pludseligt bliver til offentligt skue. Kan man fortsætte? Kan man stadig løbe ind på banen? Tøffe løb ind.

Stig Tøfting var på banen en kompromisløs midtbaneslider og et foredrag om at blive en byhelt på trods, eller måske i kraft, af de tragedier man har med sig.

Tøfting var ingen Laudrup. Han var aldrig selvskrevet, men den århusianske plæneklipper havde en vilje som få og lod aldrig et strå stå.

MOD ALLE ODDS

Foredraget NO REGRETS er en hudløs ærlig fortælling om en sportsstjerne, der mod alle odds kæmper sig til en tilværelse som professionel fodboldspiller med sit livsmotto ”No regrets” tatoveret hen over maven. Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé. 18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret til kampens bedste spiller. ”Når jeg går ind over stregen, eksisterer alt det uden om ikke. Jeg spiller og gør ikke noget andet.”

Bangsbo Freja er super stolt og glade for at Stig Tøfting bakker klubben op på denne måde.

Kom og overvær dette foredrag – det bliver helt sikkert godt! Vi har et begrænset antal billetter!

Prisen for deltagelse er kun 300 kr. I prisen er inkluderet en signeret bog NO REGRETS, en øl/vand under foredraget og selvfølgelig adgang til opvisningskampen, der starter kl. 18.30.

Tilmelding til foredraget ske online via linket BESTILLING, eller ved at kontakte Tommy Pedersen på mail kassen@bangsbofreja.dk eller mobil 30537629

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.