Novo Nordisk har lavet en investering på 552 millioner kroner i Hjørring.

Novo Nordisk annoncerede den 13. juni 2022 en investering på 552 millioner kroner i Hjørring til udvidelse af eksisterende faciliteter og etablering af ny fabriksbygning til renrumsproduktion af penkanyler.


Efter det første spadestik går totalentreprenøren (A. Enggaard A/S) i gang med at opføre bygningen, der skal stå klar i juni 2023.
Investeringen vil etablere yderligere kapacitet på én montagelinje og én pakkelinje.


Novo Nordisk i Hjørring har tidligere i år offentliggjort planer om at ansætte 65 fastansatte i løbet af 2022. Antallet er siden da steget og i alt forventer vi at ansætte 125 medarbejdere i løbet af 2022, heraf 40 midlertidigt ansatte, der allerede er startet. Der mangler fortsat at blive besat 20 stillinger inden for backoffice-funktioner som IT, logistik, kvalitet og projektledelse resten af året.


Vigtige budskaber
Kapacitetsudvidelsen hos Novo Nordisk i Hjørring er drevet af en beslutning om at sampakke penkanyler med Novo Nordisks nyeste lægemiddelprodukter samt et ønske om at reducere risikoen i forsyningskæden ved at placere produktionen af penkanyler tæt på de lægemiddelproducerende steder i Europa.
En montagelinje til penkanyler vil blive installeret i den nye fabriksbygning til renrumsproduktion i løbet af 2023, og en pakkelinje vil blive opført i løbet af 2024 på samme område som vores eksisterende fabriksbygning.

Morten Keller Caspersen, fabrikschef, Needle Manufacturing & Sourcing fortæller :

“I dag er en kæmpestor dag – en historisk dag – for vores fabrik her i Hjørring. Præcis et år fra nu vil vi være klar til at flytte ind i de nye faciliteter til at producere flere penkanyler i Hjørring. Det er helt vildt – og en ret fantastisk tanke”.

Hvad er omfanget af investeringen?
Udover en ny fabriksbygning til renrumsproduktion og udvidelse af vores eksisterende forsendelsesområde dækker investeringen kapacitetsudvidelser som støbekomponenter, montage, sterilisering og pakning. Nye omklædningsfaciliteter og en ny parkeringsplads er også en del af investeringen.

Hvornår er den nye fabrik oppe at køre?
Faciliteterne vil stå klar i andet kvartal af 2023, og produktionen af penkanyler starter i begyndelsen af 2024.
De nye faciliteter vil være fuldautomatiske med robotter og omfatte de nyeste produktionsteknologier. Udvidelsen vil give kapacitet til montage og pakning af penkanyler til sampak med Novo Nordisks nyeste lægemiddelprodukter.

I alt vil der blive skabt ca. 125 nye arbejdspladser som følge af denne investering. De fleste stillinger er allerede besat i løbet af 2022, men 20 stillinger inden for backoffice-funktioner som IT, logistik, kvalitet og projektledelse vil blive offentliggjort i resten af 2022.

A. Enggaard A/S er totalentreprenør på fabriksbygningen og udvidelsen af vores nuværende faciliteter. Af den samlede investering placeres ca. 75% hos danske leverandører.

Novo Nordisk i Hjørring producerer ca. 25% af Novo Nordisks penkanyler, og resten produceres af en japansk kontraktproducent i både Japan og Thailand. Denne investering vil øge andelen af den mængde, der produceres internt, for at matche den regionale efterspørgsel i Europa.



Novo Nordisk i Hjørring har tidligere offentliggjort planer om at ansætte 65 fastansatte i løbet af 2022 og har efterfølgende ansat yderligere 40 midlertidige medarbejdere. Ansættelsesprocessen har indtil videre vist, at det er muligt at tiltrække folk med de nødvendige kompetencer, hvilket i høj grad kan tilskrives stærke uddannelsesinstitutioner i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg, såsom Aalborg Universitet, Martec og Tech College.

Pressemeddelelse fra Novo Nordisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.