Spildt olie skal samles op på nye måder.

En olieforurening på havet kræver hurtig indsats, hvis skaderne på miljø og dyreliv skal begrænses. Vi har alle set billeder af flydespærringer og olieskimmere, der nærmest haler olien til sig og suger den op og væk fra vandet.

Sådan ser det bare ikke ud, hvis der er tale om en af de nye typer lavsvovlsolier. Det er blandingsolier, der er udviklet på baggrund af internationale krav til skibsfarten om, at der fra januar 2020 ikke må være mere end 0,5 procent svovl i brændstoffet, medmindre skibet har et røggasrensesystem installeret.

Formålet med loven er at beskytte luften mod svovlforurening. Det er også lykkedes at nedbringe mængden af svovl i atmosfæren med de nye lavsvovlolier, men et nyt miljøproblem kan opstå, hvis disse olietyper slipper ud i havet.

Skimmeren må komme til olien

Et udslip af lavsvovlsolie opfører sig helt anderledes end den traditionelle bunkerolie. Først og fremmest er udfordringen, at der findes mange typer blandinger af lavsvovlsolier. Olien er ofte så tyktflydende, at den bliver stiv som voks, når havtemperaturen er under 25 grader. Den knækker og bliver til små klumper. Klumperne kan ikke trækkes hen til en olieskimmer, og de vil heller ikke hænge fast på skimmeren.

Der skal tænkes nyt, og det gør DESMI Ro-Clean, der leverer udstyr til bekæmpelse af olieforureninger. Virksomheden, der har base i Odense, producerer i forvejen bælteskimmere til traditionelle oliespild. De har en version med fast bælte, der med modifikationer vil være et godt bud på en skimmer til lavsvovlsolier, der er blevet til faste klumper i vandet.

”Bælteskimmeren roterer og trækker olien til sig. Vi arbejder på at modificere den, så den kan bevæge sig gennem vandet og samle de stive klumper op. Vil olien ikke komme til skimmeren, må skimmeren komme til olien,” forklarer Peter Dalsgaard, der er Operations Manager i DESMI Ro-Clean.

En del af et større EU-projekt

Miljøministeriet har valgt at støtte udviklingen med midler fra MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). Det er ikke kun DESMI Ro-Clean, der arbejder på at finde løsninger. Det gør en række konkurrenter også.

Der kører sideløbende et større EU-projekt med titlen IMAROS. Det består af seks partnere fra seks lande, heriblandt det danske søværn og Kystverket i Norge. Formålet er at udvikle anbefalinger til bekæmpelse af spild med lavsvovlsolie. Det projekt følger DESMI Ro-Clean nøje, og det er intentionen at følge op på resultaterne fra Norge, og også lave specifikke test i Norge med den nyudviklede skimmer.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvilket firma der løber med sejren, men at flere firmaer byder ind med forskellige metoder. Det kan sagtens vise sig, at vores bælteskimmer vil være rigtig god i forbindelse med bestemte typer forureninger, og andre vil være mere egnede til andre typer,” forklarer Peter Dalsgaard.

Hastig udvikling i nye typer olie

DESMI Ro-Clean har indtil videre mest oplevet interesse fra havne og kystberedskaber. Men faktisk ved Peter Dalsgaard ikke, hvor stort behovet er, og hvordan det vil udvikle sig.

Det er primært skibe med nyere motorer, der ofte vælger at leve op til kravene om reduceret svovl ved at sejle med nye hybride lavsvovlsolier. Ældre skibe vælger i stedet at fortsætte med at bruge traditionel bunkerolie, og installerer røgrensning i stedet som kompensation. Dertil kommer, at det går stærkt med at udvikle nye olietyper. Ikke kun for at beskytte luften mod forurening, men også for at imødekomme klimadagsordenen.

”Der er en urskov af nye brændstoftyper, og så længe, der er skibe på havet, og vi borer efter olie, så er det kun et spørgsmål om hvor tit, der kommer udslip. Derfor skal vi have teknologien til at rense op, uanset hvilken type olie det er,” siger Peter Dalsgaard.

DESMI Ro-Cleans bælteskimmer skal gennemgå de første test inden årsskiftet. Derefter kan det blive nødvendigt at forbedre løsningen yderligere. Det er derfor ikke muligt at sige, om eller hvornår DESMI Ro-Clean er klar med et færdigt produkt.

Læs mere om dette og andre MUDP-projekter i MUDPs årsberetning 2021

Fakta

  • FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, kræver, at kommercielle skibe uden røgrenser fra 1. januar 2020 skal sejle på brændstof, der indeholder højst 0,5 procent svovl mod tidligere 3,5 procent. Lokale organisationer i blandt andet Nordsøen, Østersøen og Nordamerika har haft krav om maksimalt 0,1 procent siden 2015.
  • MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet) har støttet udviklingen af olieskimmeren med 295.300 kr. ud af et samlet budget på 639.000 kr. i 20
  • IMAROS er et EU-projekt med seks partnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.