800 elever evakueret efter brand på skole.

Skoletimen for 800 elever blev tirsdag morgen kl 09 afbrudt af en brandalarm. I følge oplysninger til diverse medier, er der tale om en påsat brand på et af skolens toiletter på Højene Skole i Hjørring.


“Vi har et alarmanlæg, der automatisk sender besked til brandvæsnet og som også registrerer, hvor på skolen branden er. Der kan vi hurtigt se, at der er tale om et toilet tæt på skolens kantine, og da vi så kommer derind kan vi se, at der er ild i en affaldsspand og kraftig røgudvikling, fortæller skolelederen, der dog hurtigt kunne se situationen komme under kontrol”. Fortæller fortæller skoleleder Michael Harritslev til Nordjyske.

“Alt forløb forholdsvis udramatisk. Personalet agerede professionelt og alle kom ud fra skolen i god ro og orden, og det ser heldigvis ikke ud til, at der er sket de store skader efter branden. Men det er bestemt dramatisk, at nogen tilsyneladende har truffet beslutningen om at sætte ild til skraldespanden – for sådan nogen sker altså ikke bare af sig selv. Det er voldsomt, at nogen kan finde på den slags. Det er ubehageligt”, siger skolelederen til Nordjyske.


Efter et besøg fra Nordjyllands Beredskab og en pause fra undervisningen, kunne de knap 800 elever vende tilbage til deres klasser.
Skolen vil nu bede gangvagterne om at være ekstra på vagt og kigge i hjørner og kroge så det her ikke sker igen.
Ingen kom noget til ved branden som hurtig var slukket da der var tale om en mindre brand.

Arkivfoto.
Tekst: Hirtshals-avisen.dk samt Nordjyske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.