Alex Nyborg Madsen & A Circle Of Friends kommer igen til Tversted.

De var på skolen sidst i november og fik i den grad salen til at svinge og gynge – og nu kommer de igen.

Alex Nyborg Madsen & A Circle Of Friends kommer tilbage til Tversted og giver koncert i Skolegården den 16 juli klokken 20. Vi kender Alex fra Danmarks Radio hvor han med sin behagelige stemme har fyldt vores ører med god musik. Det bliver en fest og orkesteret glæder sig i den grad til at levere varen for os. Vi åbner klokken 19 og der vil være boder med salg af lidt let mad og drikkevarer – og vejret bliver helt sikkert også godt.

Orkesteret spiller Americana inspireret musik – men mon der ikke også sniger sig et enkelt Led Zeppelin nummer eller to ind?

Billetter er til salg på “Billetto ” – pris 195 + gebyr. (klik på det røde link)

Vi glæder os i den grad til en god aften med masser af stemning lyder det fra arrangøren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.