Spændende vandretur med The Sky Is Blue i den jungleagtige klitplantage

Lilleheden Klitplantage – jungleagtig med ufremkommeligt vildnis!

En af området glade vandrere, Torben Elling, har for nylig været på vandretur i Lilleheden Klitplantage. Et område som jeg også selv kender rigtig godt, dels fra min barndom og senere fra utallige løbe- og vandreture.

Torben beskriver det meget rammende således:

”Nogle steder fremstår skoven helt jungleagtig med et næsten ufremkommeligt vildnis, som ikke betrædes af mange mennesker, men turen igennem var ganske fornøjelig, og det hele skifter så totalt karakter, når man kommer ud i klitområdet og den mere spredte vegetation…

Larver og mosser og svampe med flotte strukturer … og blomstring??? … jow, der er så fuld af sjov…”

The Sky Is Blue har tidligere gennemført vandretur i området og flere af vores gæster blev ret så rundtossede i dette unikke – og ikke så store skov- og klitområde.

På dagens tur kommer man til at opleve små smalle skovstier, let kuperede indlandsklitter, skovsø, hellig kilde, strand, å og sidst – men ikke mindst de førnævnte jungleagtige stier.

Turen er på ca. 10 km og varer ca. 3 timer.

Ruten starter ved P-pladsen ved Nordsøen Fri Fagskole

(info kan læses efter billedet)

PRAKTISK INFO

Man mødes ved parkeringspladsen ved Nordsøen Fri Fagskole i Hirtshals kl. 10.00. Mød gerne op i god tid.
Der er mulighed for parkering ved mødestedet.

Turen har en længde på 10 km. og varer ca. 3 timer.

Din lokale guide vil fortælle om udvalgte “sights” på turen og dele ud af sin viden om det fantastiske naturområde. 

Fotos: Hirtshals Turisme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.