Fra 1. juli skal du være 67 år eller modtage social pension for at rejse til pensionistpris i busser og tog i Danmark

Hvorfor ændres aldersgrænsen?
1. juli 2022 hæves aldersgrænsen for pensionister til 67 år, så den følger den faktiske pensionsalder. Det sker i forlængelse af Folketingets løbende regulering af folkepensionsalderen. Dvs. at du fremover skal være fyldt 67 år for at kunne rejse til pensionistpris. 

Rejsekort personligt
Efter 1. juli 2022 skal du fyldt 67 år for at købe Rejsekort med kundetypen ‘pensionist’. Har du allerede et Rejsekort med kundetype ‘pensionist’, og er under 67 år, beholder du din pensionistrabat.

Enkeltbilletter med pensionistrabat
Efter 1. juli 2022 skal du være 67 år for at købe en enkeltbillet med pensionistrabat. Har du købt en enkeltbillet med pensionistrabat inden 1. juli, må du gerne rejse på den efter 1. juli.

Pendlerkort pensionist
Efter 1. juli 2022 skal du være fyldt 67 år for at købe et Pendlerkort med kundetype ‘pensionist’. Har du allerede et Pendlerkort med kundetype ‘pensionist’, og er under 67 år, beholder du din pensionistrabat.

Pensionister under 67 år

Hvis du er under 67 år og modtager social pension kan du stadig rejse til pensionistpris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.