Fernisering: TrineMatea og Mikkel “Mikkel er kendt fra programmet på TV2Nord”er der nogen” udstiller kunst.

Mikkel Egelund (som vi kender fra TV2NORD i programmet “Er der nogen” og TrineMatea Kostending udstiller på Frederikshavn Bibliotek. Udstillingen fernisereres lørdag d. lørdag 4. juni kl 12 på Biblioteket i Frederikshavn Parallelvej 16. Alle er velkomne.


TRINE MATEA KOSTENDING er født og opvokset i Frederikshavn.
– Jeg har stor kærlighed til min hjemby med alt den skønhed, den byder på med alle sine kontraster – den industrielle havn, stranden, skoven, bygninger, alle de små kroge og betragtninger, man får, når man vokser op i byen, fortæller TrineMatea.

“Naturen, energierne, det spirituelle og alt hvad der ikke kan måles og vejes, det fascinerer mig, og det vil jeg gerne have kommer til udtryk i mine malerier. Derfor indeholder mine billeder også en masse nostalgi, barne- og ungdomsminder – ja, følelsen af ’hjemme’, som jeg ved, at andre frederikshavnere kan nikke genkendende til,” forklarer TrineMatea.

MIKKEL EGELUND udstiller malerier af lokale frederikshavnermotiver, som er valgt efter de steder, hvor Mikkel voksede op.
“Jeg har malet steder, der vækker minder, og steder som helt sikkert også betyder noget for andre frederikshavnere,” forklarer Mikkel Egelund.

Han har sine kunstneriske rødder plantet i Street Art miljøet, og var for nogle år siden meget aktiv gadekunstner under kunstnernavnet ‘Smelt Mig’ som var bredt repræsenteret på gaderne i hele Danmark.

De seneste år har Mikkel Egelund rykket sin gadekunst over på canvas, men stilen er den samme. Naivistisk og med ’sprald’ på farverne, men stadig sat i en sjov ‘Smelt Mig’ kontekst. Han har tidligere udstillet sin kunst på bl.a. Frederikshavn Kunstmuseum, men også mange andre steder på tværs af landet

Udstillingen kan ses på Gallerigangen, Frederikshavn Bibliotek frem til 30. juni. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.