31-årig mand dømt for opbevaring af kopivarer med henblik på videresalg

Retten i Aalborg fandt i dag en 31-årig mand skyldig i besiddelse af 292 stykker tøj, der var ulovlige kopier af 12 velkendte tøjmærker. Retten fandt, at den 31-årige mand opbevarede kopivarerne med henblik på videresalg, hvorfor han blev dømt for ulovlig varemærkekrænkelser under skærpende omstændigheder. I et enkelt tilfælde blev han ligeledes dømt for videresalg af varerne via Instagram.  

”Anklagemyndigheden er tilfredse med dommen, der følger den strengere udmåling, der er set i lignende straffesager i de senere år, som både tilgodeser forbrugertilliden til tøj og rettighedshavernes rimelige interesser”, udtaler specialanklager i NSK, Jan Østergaard.   

Ransagningsaktion af kopivarer mod varemærkekrænkelser

Sagen startede på baggrund af et anonymt tip, der ledte videre til en fælles efterforskning i Nordjyllands Politi og NSK. Politiets efterforskning kulminerede i en koordineret ransagningsaktion den 21. december 2020, hvor politiet beslaglagde en stor mængde tøj, man mistænkte for at være kopivarer. 

Begge tiltalte nægtede sig skyldige, og dommen er modtaget af den dømte. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.