Hjørring Varmeforsyning støtter Stafet For Livet i Hjørring.

Hjørring Varmeforsyning støtter Stafet For Livet i Hjørring og der de rigtig glade for i bestyrelsen for Stafet For Livet i Hjørring. Stafetten afholdes på Dyrskuepladsen lørdag den 27. august til søndag den 28. august. Se mere på deres Facebook https://www.facebook.com/stafetforlivethjorring

STAFET FOR LIVET I HJØRRING AFHOLDES FOR 8.GANG SIDSTE WEEKEND I AUGUST 2022.

Alt for mange er desværre berørt af kræft. Har du lyst til at minde og hylde disse mennesker, så deltag i Kræftens Bekæmpelses arrangement Stafet For Livet. Aktiviteter dag og natStafet For Livet er en holdaktivitet, der varer mellem 1 til 24 timer. Gennem forskellige kreative aktiviteter bliver der indsamlet penge til kampen mod kræft. Alle aktiviteter giver anledning til at minde og ære dem, der tabte kampen mod kræft, og giver håb og støtte til dem, der fortsat kæmper.

Stafettens 24 timer symboliserer, at det er hårdt arbejde at være ramt af kræft – døgnet rundt. Natten kan være svær at komme igennem. Du har lyst til at smide håndklædet i ringen, men bliver ved, fordi du ved, at der er en ny dag i morgen. Samler penge ind til kampen mod kræft. Omdrejningspunktet for aktiviteter er en stafetbane, hvor selve stafetten foregår.

Hold på typisk 5-15 personer tilmelder sig og går for at vise, at I ønsker at bekæmpe kræft døgnet rundt.Hvert hold samler på forskellige måder penge ind til Kræftens Bekæmpelse under stafetten. Dels ved at betale 100 kr. i deltagergebyr, ved at lave et rundesponsorat med en virksomhed/firma og ved at indgå andre aftaler, der støtter op om holdets deltagelse. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse desuden er holdene også meget velkomne til at arrangere støtteevents op til selve stafetten. Nogle holder eksempelvis loppemarked eller koncerter. Overskuddet fra arrangementerne op til Stafet For Livet og selve stafetten går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. Det er vigtigt at huske, at det ikke gælder om at komme først rundt på stafetbanen.

Missionen for Stafet For Livet er at samles om håb, støtte, minder, gå-på-mod og vilje, så man sammen står stærkere og knækker kræft i fællesskab. Stafet For Livet åbnes med en fighterrunde, hvor Fighterne går den første runde , iført deres kendetegn; den gule T-shirt, der symboliserer håb og optimisme. Efter fighterrunden kommer pårørende og andre støttere ud og går, bag Fighterne for at vise, at de står bag dem.Mange Fightere fortæller, at runden en kæmpe oplevelse, dels fordi de oplever et kæmpe fællesskab med andre kræftpatienter, og dels fordi de ser, hvor stor støtte de får.

Tænd et lys til minde og støtte. Når mørket falder på er det tid til lysceremoni. Her får du mulighed for at tænde et levende lys i en lyspose, for at fejre eller mindes, en nær person, der kæmper mod kræft, eller som har tabt kampen. Lyset symboliserer håbet om, at kræft en dag kan bekæmpes – og at de, der mistede livet, ikke er glemt. Ceremonien bliver efterfulgt af et minuts stilhed til ære og minde, der giver plads til minder, eftertanke og fordybelse.Hvorfor deltage?- Hver tredje dansker får diagnosen kræft- Som deltager får du mulighed for at fejre livet og vise, at du kæmper mod kræft- Din støtte går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte- Kræftens Bekæmpelse er en privat forening – kun fem procent af vores indtægter kommer fra det offentlige. Vi er derfor afhængige af, at private personer som dig støtter op om kampen mod kræft.

Så er der plakater og flyers som man kan hente og dele ud. Du kan hente det hos Mette , Frilandssalonen, frilandsvej 57 efter aftale ( 27626302 ) Hun bringer også ud.

Kom og vær med det sker:

27. – 28. Aug. 2022kl.10:00 Lør – kl.10:00 Søn .Dyrskuepladsen i Hjørring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.